Den røde tråd

Storyline og struktur er helt essentielt for at maksimere udbyttet af en præsentation. Det er et af de steder, hvor der er mest værdi for pengene, når det handler om at gøre mere ud af forberedelsen. Som en hjælp til at strukturere et skarpt budskab trænes deltagerne i forskellige storyline-teknikker samt en enkel og effektiv 4-trins model til at udvikle fremtidige præsentationer efter.

Case

Salling Group

EPO har trænet hundredevis af Salling Group-medarbejdere, lige fra alle Nettos butikschefer landet over til hovedkontorets mange specialister. Et af de mange fokusområder i denne træning har været struktur og storyline. Eftersom der er kæmpe forskel på målgrupperne for disse præsentationer og møder skal hver enkelt fremlægger have redskaberne til at målrette argumentationen til lige præcis sit publikum. Når direktionen er målgruppen er én tilgang mest effektiv, mens specialister i maskinrummet har brug for en anden struktur. Denne træning har hjulpet medarbejderne til at kommunikere mere effektivt.